Ankomst til Dublin Airport

”Ladies and gentleman welcome to Dublin! Please keep your seatbelt fasten until the seatbelt sign has been switched off. On behalf of the captain and his crew, we would like to say thank you for flying with us and have a pleasant day”.

Vores fly er i gang med at taxie til gaten og nærmer sig den gamle lufthavnsbygning og vi kan se et stort skilt med ordene Baile Átha Cliath, der betyder Dublin på irsk.

Hvilken terminal lander du I?

Dublin Airport består af to terminaler.  Terminal 1 fra 1972 og Terminal 2 fra 2010. I 2018 passerede 31.5 mio, passagerer igennem Dublin Airport (mod 30. mio passagerer i Kastrup samme år).,

Hvis du flyver med  SAS og Ryanair letter og lander du  i Terminal 1. Da denne terminal ligger længere ud end Terminal 2 tager det i hvert fald 10 minutter i almindelig gå – tempo at nå til paskontrollen.

Norwegian er qua deres rutenet til USA avanceret til den nye og moderne Terminal 2, fordi det er her, faciliteterne til ’US Border Preclearence’ findes. Det betyder således, at det også er i denne terminal, du lander og letter fra og til København.

Det er en del hurtigere at gå til paskontrollen (end hvis du lander i T1). Omtrent 5 minutters tid i almindeligt gå tempo.

Endelig tilbage i Dublin

At drikke Guinness i Dublin har siden min første rejse hertil i 2004 stået for mig som noget helt og aldeles specielt. Og jeg bliver  stadig ved med at have den samme barnlige begejstring, som jeg havde på min første tur over at skulle smage ’the black stuff’ i dens oprindelsesby.

Og proceduren er altid den samme ved ankomsten til Dublin: Når flyet starter indflyvningen og begynder at gå ned gennem skyerne, bliver jeg mere og mere utålmodig og mere og mere tørstig, føler mit svælg tørre mere og mere ind. Så snart flyet holder stille, stormer jeg ud, indånder lykkeligt den friske irske luft og haster videre mod paskontrol og bagageudlevering. Belæsset med kufferter begynder jeg turen mod lufthavnspubben. En tur jeg kan med lukkede øjne. Så snart jeg får øjenkontakt med bartenderen, fremstammer jeg: ”One pint of Guinness, please” - en sætning som med garanti bliver den mest brugte på turen — ser ud, som om jeg har vundet 10 millioner, inden jeg sætter glasset for munden, og synker den mest fløjlsbløde og kølige Guinness, jeg har smagt i lang tid. Eller i hvert fald ikke siden, jeg sad her sidst.

Sloganet ”Lovely Day for a Guinness” kunne ikke være mere aktuelt end nu.  Det udødelige slogan  findes som tekst på en Guinness-reklame fra 1935, hvor der står en tukan og balancerer med et Guinness glas på sit næb.

Glæden ved Guinness

”Sorry sir. Your Guinness is not ready. It would take about 119.5 seconds, so please just grab a seat, and I will bring it to you”.
Den gråhårede bartender i lufthavnspubben får venligt men bestemt spoleret den amerikanske turists ønske om sporenstregs at tage sin Guinness med sig. Allan, min rejsekammerat, kigger på mig og smiler:
” Så er vi sgu i Irland igen”, siger han.
Og det kunne ikke være  mere rigtigt. Her på den grønne ø¸, hvor Arthur Guinness i 1759 grundlagde det, der med tiden skulle blive et af verdens største brands inden for øl. En Guinness tager den tid, en Guinness skal tage, før den er klar til at blive serveret. Der hersker en særlig stolthed over at servere den perfekte pint i dets hjemby. Det er tydeligvis Ikke her som eksempelvis på ’cool cafe’ i København, hvor en bartender med ligegyldig mine og i hu og hast sjasker Guinness ned i et Carlsberg glas...

Også tid til fast føde

Som oftest booker jeg en formiddagsafgang fra København, hvilket betyder, at jeg lander ved frokosttid. Og hvis tiden er til det, så plejer jeg altid at stille den værste sult, når jeg nu alligevel har i gang med at smage på min ’Velkommen-til-Dublin-Guinness’. Selvom mange i øvrigt siger, at en Guinness nærmest mætter som et måltid, så supplerer jeg med fast føde. Som regel godt og gedigent traditionel irsk kost. For tiden er min favorit Sausage and Champ, som er kødfyldte irske pølser og kartoffelmos som til fulde har haft fed smør og kraftig sødmælk som ingredienser. Og så er bunden ligesom lagt. Og så er jeg lige ved at glemme den sindsygt smagfulde gravy (sovs) - som i dette tilfælde er brun.

The Angel’s Share – ankomstområdet I Terminal 1

Er en meget traditionel irsk pub , som har åbent 08.00 – 23.30 fra søndag –torsdag og 08.00 – 00.30 fredag og lørdage.

Oak Café Bar i Terminal 2

Ligger på første etage i den meget futuristiske T2 bygning. Baren har foruden enkelte tradtionelle irske retter hjemmebagte pizzaer på menukortet. Oak Café er i dens opbygning og interiør mere visionær og moderne og dermed den diametrale modsætning til The Angel’s Share. Her er selv hanen, hvorfra der tappes Guinness mere fancy end andre steder….

Der er forbindelse mellem de to terminaler, så du kan sagtens besøge den modsatte beværtning, hvis det er!

Hvorfor kaldes Irland for Den grønne ø?

Nu har jeg ad flere gange benyttet mig at benævnelsen Den Grønne ø. Men hvorfor er det, at Irland har fået det navn. Jeg tænkte, det var bedst at få et fyldstgørende svar på dette. Derfor tog jeg fat i min bekendte Claus Hebor, som har rejst til Irland med grupper igennem mange år.

”Irland kaldes Den grønne ø, da den er grøn året rundt. Mange tror, at det er fordi det regner, men den reele forklaring er, at den gennemsnitlige. temperatur i den koldeste måned er godt 5 grader, og da græs vokser ved +5 grader, så vokser græsset året rundt. Naturligvis gør en jævn fordelt regn (ca. svarende til Danmarks nedbør) også  sig til at græsset kan vokse, men det er er altså primært den milde vinter (ikke for koldt) og sommertemperatur (ikke for varmt), der gør Irland grøn. Og så har de jo langt mere natur end f.eks. Danmark, idet det meste af Danmark er landbrug, hvor det i irland er græs og natur, som er grøn året rundt!”.

Nørde – note: At være ’gal’ og bidt af det grønne

Nu hvor grønt fylder så meget som irsk symbol, selv snorerne i rækkerne ved paskontrollen i lufthavnen er grønne –  og hvor jeg nu er så glad for landet – så er det svært ikke ikke at blive bidt af det grønne, som her:

Så tog vi til Dublin med det første fly, og grønt er godt for øjnene, som H.C. Andersen engang skrev. Det passer i hvert fald, da vi begynder indflyvningen til Dublin, og markerne bliver mere og mere synlige. Og med det grønne Aer Lingus fly kan følelsen vel ikke blive meget mere irsk. De havde dog ikke Guinness ombord. Men alligevel... At ankomme til Den Grønne Ø i et grønt fly!

Disse noter blev nedskrevet, da jeg i 2007 fløj med Aer Lingus fra København til Dublin, og selvom folk vil sige, at et fly er et fly, kunne jeg ikke undgå at blive begejstret over at  for at flyve ’grønt’!

Aer Lingus er det nationale irske luftfartselskab, hvis fly er  mørkegrønne fly, og som har halefinnerne dekoreret med et grønt trebladet hvidkløver - ’Shamrock’ – Irlands nationalsymbol.